Relationshjulet

Når man arbejder med udgangspunkt i den systemiske tankegang, og begreber som cirkularitet, forbundethed og kommunikation, er relationer en af de centrale fokusområder.

Det er i relationerne at vi samskaber den virkelighed, som vi er en del af og det er igennem relationerne, at vi forbinder os til andre og derved er med til at påvirke ikke kun det system eller kontekst som vi agerer i lige nu, men også andre systemer. Som Vernon Cronen siger:

”Alting er forbundet med alting, men med forskellige grader af forbundethed” (Cronen, 2001)

NatureContext har derfor udviklet ”Relationshjulet”, et refleksionsredskab, som kan hjælpe dig med at sætte fokus på og udvikle dine relationer, med udgangspunkt i en specifik kontekst. Det er dermed også et redskab som kan være med til at skabe en balance, så du bruger din energi dér, hvor det er vigtigst i forhold til dine relationer lige nu.

Du kan finde vejledningen og Relationshjulet via nedenstående link og må meget gerne downloade og bruge det.

Hvis du gør brug af det, håber jeg, at du vil hjælpe til med at udvikle det, ved at sende kommentarer og forslag til forbedringer til NatureContext.

Download vejledningen og relationshjulet hér.