At vandre

Vi gør det hver dag, hele tiden: Sætter den ene fod foran den anden. Vi vandrer, slentrer, går, tøffer, spankulerer og Power-Walker.

Når vi vandrer bevæger vi os fra A til B og samtidig flytter vi os både fysisk og mentalt. Imens vi bevæger os fremad, får vi hele tiden præsenteret nye perspektiver, nye sider af landskabet, og får udvidet vores horisont. Samtidig får vi blodet til at rulle hurtigere og pulsen til at stige, hvilket er godt for vores generelle sundhed.

Gør vi det i godt selskab opstår der et rum, hvor der er god mulighed for den gode samtale – for vi skal ikke andet end at vandre og snakke og få vendt vigtige eller uvæsentlige emner.

Gør vi det alene, er der en god mulighed for at få sorteret lidt i tankerne eller bare lade dem flyde – få luft til hovedet.

At vandre med NatureContext kræver ikke stort udstyr eller en veltrænet krop. Det eneste det kræver er, at man kan sætte den ene fod foran den anden, rimeligvis koordineret.

Denne hjemmeside bruger cookies for at øge brugervenligheden. Du accepterer dette ved at klikke OK. Privatlivspolitik